Undgå kø: vejnet, der flyder

Sådan opstår trafik i Tildown

Hver tilsluttet bolig sender sin arbejdskraft på arbejde – lidt over fire ud af ti indbyggere. De tager den korteste vej til den nærmeste erhvervs- eller industribygning i samme vejnet, og hvert vejfelt undervejs tæller, hvor mange pendlere der ruller hen over det.

Et felt almindelig vej bærer 400 pendlere, en hovedvej 2,5 gange så mange. Tryk på en vej i markør-tilstand, så fortæller spillet dig ture pr. dag og belastningen i procent – 400 pendlere står der som omkring 800 ture, fordi hver kører frem og tilbage.

Det vigtigste for alt det følgende: pendlerne vælger vej efter længde, ikke efter trafik. Er den korteste vej fuld, bliver de alligevel på den. En omvej, der bare er en smule længere for dem, får ikke en eneste af dem.

Sådan læser du trafikvisningen

Du åbner trafikvisningen med 🗺️-knappen øverst til højre og derefter 🚦 Trafik. Turkis betyder fri, ravgul tæt – fra 70 % belastning – og rød kø fra 100 %. En egen kontur markerer et adskilt net: dets boliger når ikke arbejdspladserne i resten af byen.

For en bolig tæller kun det mest belastede felt på dens vej. Under 85 % bremser trafikken den slet ikke; derover vokser den langsommere, og ved 100 % fryser dens niveau. En kø nedgraderer aldrig noget, og erhverv og industri har slet ingen købremse. Også de opgaver, der kræver husstande fri for kø, trækker grænsen ved 85 %.

For at se præcis, hvor det driller, trykker du på en bolig: spillet tegner beboernes pendlervej i de samme farver, og bygningspanelet nævner årsagen, for eksempel »venter på frie veje« eller »vokser langsomt – trafikprop«. Det grundlæggende står i guidens kapitel om trafik.

Typiske fejl, der skaber kø

• Én eneste adgangsvej til et helt kvarter: alle pendlere bag den skal over dette ene felt. En bolig på niveau 10 sender 17 pendlere af sted – omkring to dusin af den slags boliger fylder allerede en almindelig vej.
• Sovebyen i udkanten: boliger her, alle arbejdspladser langt derovre. Det gør vejene lange og samler al trafikken på få veje.
• Aflastningsvejen i en bue: en parallelvej, der er længere end den fulde akse, forbliver tom.
• Lyskrydset som syndebuk: lyskryds opstår af sig selv i kryds med meget pendlertrafik. De viser dig, hvor der er travlt, men koster ingen kapacitet.

Det lumske ved den ene adgangsvej: køen sidder som regel ikke inde i kvarteret, men dér, hvor alle veje løber sammen – ofte på de sidste felter før de første butikker eller fabrikker.

Billigst først: nærhed, gadenet, hovedvej

Nærhed koster ingenting, for det er gratis at udlægge zoner. Fordel erhverv i små stykker mellem boligkvartererne i stedet for at samle alle arbejdspladser ét sted – hver bolig kører til den nærmeste arbejdsplads, og korte veje belaster få felter. Hold industrien lidt på afstand på grund af smoggen; erhverv forurener ikke. Op til 10 felter koster pendlervejen dig ingenting; derefter falder boligens skat og vækst, til de ved 40 felter kun når 55 %. Ud over niveau 20, op til bytårn, vokser en bolig endda kun, hvis dens pendlervej er højst 10 felter. Hvordan du samtidig holder de tre sektorer i balance, står i vores tips om balancen mellem sektorerne.

En ekstra vej koster 8 💰 pr. felt. Giv store kvarterer flere adgangsveje, og byg hellere et net af gader end én enkelt gennemfartsvej. Ligger en bolig mellem to lige korte veje, fordeler den sine pendlere på begge – en parallelvej lige langs boligrækken aflaster derfor den fulde akse med det samme.

Hovedvejen låses op fra kapitel 5 eller 3.500 indbyggere: med hovedvejsværktøjet eller med endnu et træk med vejværktøjet over en eksisterende vej. Den bærer 2,5 gange så meget og tæller kun halvt i pendlerafstanden. Dens pris pr. felt vokser dog med din jord og antallet af dine tilsluttede bygninger; hvad et felt koster i dag, står i værktøjslinjen. Opgrader derfor ikke hele aksen, men de røde felter, hvor vejene samles – ofte er et kort stykke nok.

En bivirkning: fordi hovedvejen kun tæller halvt, går flere korteste veje ofte over den efter opgraderingen. Den trækker trafik væk fra sidevejene – hold bagefter øje med de veje, der fører hen til den.

Motorvej: til de lange afstande

Motorvejen kommer til fra kapitel 8 eller 15.000 indbyggere. Dens store fordel: strækningen på tracéet tæller slet ikke med i pendlerafstanden, så et fjernt boligkvarter i spillets regnestykke rykker tæt på dine arbejdspladser. Et felt bærer 3.000 pendlere pr. vejbane – 7,5 gange en almindelig vej.

Den er ikke billig: 20.000 💰 pr. felt og vejbane, altså 40.000 💰 pr. felt af tracéet, plus 120.000 💰 for hvert tilslutningsanlæg, der altid bygges parvis. Den forsyner ingen bygninger – den forbinder kvarterer, den byggemodner dem ikke.

Køen opstår sjældent på selve tracéet, men ved tilslutningsanlæggene: pr. vejbane bærer de kun lige så meget som en hovedvej, og de kræver en hovedvej lige ved siden af. Planlæg derfor hellere flere tilslutningsanlæg end ét. Og før ikke tracéet lige forbi dine smukkeste boligkvarterer – støjen sænker skønheden dér.

Banen: den betaler sig over afstand

Fra kapitel 9 eller 20.000 indbyggere bygger du spor og stationer. Linjer planlægger du ikke: dine pendlere skifter selv, hvor skinnen virkelig gør deres vej kortere. Turen på sporet tæller ikke med i pendlerafstanden, men hvert skift mellem vej og skinne tæller som et felt vej. På korte ture giver det næsten intet; over lange strækninger sparer det derimod mange felter.

Sæt stationerne midt i kvartererne, ikke i udkanten: de sidste seks felter vej før stationen går pendlerne til fods og belaster dem ikke. Den, der bor længere væk, kører stykket før i bil – så er det måske tilkørslen til stationen, der står i kø, og bygningspanelet melder »venter på frie veje til stationen«.

Regn med prisen: fra 40.000 💰 pr. sporfelt og 400.000 💰 pr. station, og to stationer er minimum. Der står mere i guidens kapitel om banen – og om at skaffe penge til den slags projekter i vores tips om penge.