Tildown▶ SpilSådan spiller du
Denne guide forklarer reglerne bag Tildown: hvornår en bygning vokser, hvor pengene kommer fra, hvordan pendlere vælger deres vej, og hvad værktøjerne fra kapitel 5 kan. Ny i spillet? Læs først Den rigtige start, og kom tilbage hertil for detaljerne.
Kom godt i gang
Du begynder med 150 💰 og en enkelt parcel på 3×3 felter på en vid eng. Rundt om ligger tåge, der letter, efterhånden som du køber mere jord. Din by vokser i dit eget tempo. Der er ingen nedtælling, intet nederlag og ingen straf for at holde pause.
Øverst sidder fire kort. »Penge« viser din saldo og nedenunder nettoindtægten pr. sekund. »By« tæller indbyggere, arbejdskraft og job og viser de arbejdsløse. »Forsyning« viser, hvor mange bygninger der ligger ved vejnettet, og om tjenester fra erhverv og varer fra industri slår til, grøn for dækket, ravgul for knapt og rød for mangel. »Efterspørgsel« viser, hvilken branche der efterspørges lige nu. Tryk på et kort, så forklarer det sine tal.
I dit første spil fører »Første skridt« dig gennem fem trin: træk en vej, udlæg boliger, skab job med erhverv eller industri, køb en naboparcel og anlæg en park. Kender du det allerede, afslutter du dem i menuen (☰) med »🎓 Afslut de første skridt«. Derefter overtager opgavetavlen (🎯).
Kredsløbet er altid det samme. Du trækker veje, udlægger kvarterer, lader bygninger vokse, opkræver skat og køber ny byggegrund. Dag og nat, vejr og årstider er ren stemning og ændrer intet ved vækst, trafik eller penge. Årstiden kan du låse fast i menuen under 🗓️ Årstid, mens »Auto« skifter den hver 90. spildag.
Veje & net
Bygninger vokser og betaler kun skat, hvis de ligger ved et vejnet. Træk en linje med vejværktøjet hen over dit land, ens på pc og mobil. Tryk på startfeltet, træk til målfeltet, og du ser forløbet som forhåndsvisning, før du slipper. Det bliver altid en lige linje, og går du om hjørnet, knækker den præcis én gang. Zoner, parker og nedrivning trækker du derimod som et rektangel, fra startfeltet til det modsatte hjørne.
På en computer hjælper tastatur og mus. Tasterne 1–9 vælger værktøjerne i bjælkens rækkefølge, og Esc afbryder et træk og lukker vinduer. Piletaster eller WASD panorerer, musehjulet zoomer, og med højre eller midterste museknap holdt nede trækker du kortet. Hele oversigten står i menuen under ⌨️ Tastatur & mus.
Et vigtigt trick: hvert vejnet deler kun arbejdskraft, kunder og varer inden for sig selv. To adskilte net hjælper ikke hinanden. Forbind derfor dine kvarterer til ét fælles net, så alle får gavn af hinanden.
Er en vej overbelastet, kan du opgradere den til hovedvej. Opgraderingen låses op fra kapitel 5 eller 3.500 indbyggere. Derefter fører to veje dertil: hovedvejsværktøjet i vejmenuen, som også lægger en hovedvej direkte på tom jord, eller endnu et træk med vejværktøjet, der helt igennem ligger på eksisterende veje. Hovedveje har 8× kapaciteten mod køer. Desuden tæller de kun halvt i pendlerafstanden, så en rute ad hovedveje regnes som halvt så lang, hvilket løfter vækst og skat.
Ikke enhver grund tager imod en vej. Der skal nogenlunde fladt terræn til. Går det mere end ét trin op eller ned, melder spillet »For stejlt«, og du lægger ruten udenom. Over vand bygger vejværktøjet derimod selv en bro. En bro koster mange gange så meget som en almindelig vej, og derfor forbindes to bredder som regel med få, velvalgte overgange.
Zoner: bolig, erhverv, industri
Du bygger ikke enkelte huse. Du udlægger arealer, og alt efter efterspørgsel opstår der bygninger af sig selv. Tre zonetyper griber ind i hinanden.
🏠 Boliger giver indbyggere og dermed arbejdskraft. De skal bruge job og steder at handle. 🏢 Erhverv giver butikker og job og skal bruge kunder og varer. 🏭 Industri leverer varer og job. Den skal bruge arbejdskraft og aftagere til varerne, altså erhverv. Hober varerne sig op, fordi ingen butikker bestiller dem, kravler selv den bedste fabriksplacering kun fremad.
Køb først byggegrunden i markørtilstand, og udlæg derefter arealet. Ingen sektor vokser for sig selv. Hver enkelt trives kun, når dens behov er dækket.
Planlagt forkert? Du behøver ikke rive ned. Tryk i markørtilstand på en færdig bygning. I bygningspanelet står »Omlæg« med prisen ved siden af. Så bliver en bolig til erhverv, eller en fabrik til en park. Grundplanen bliver, men bygningen starter forfra på niveau 1.
Udlægger du større flader af samme branche, vokser nabobygninger med tiden sammen til et kompleks på op til 3×3 felter. Fire småhuse bliver til en boligblok, flere fabrikker til et værk. Sådan et kompleks tæller derefter som én bygning, også i opgaverne.
Læs mere: Bolig, erhverv, industri: hold balancen
Efterspørgsel & balance
Kortet »Efterspørgsel« viser en vægt for hver branche: 🏠 (bolig), 🏢 (erhverv), 🏭 (industri). Slår bjælken til højre, i branchens farve, er den efterspurgt, og du bør bygge mere af den. Slår den til venstre, i rødt, er der for meget af den. Hviler den i midten, er alt i balance. Tryk på kortet, så får du også procenttallet.
Byg det, der efterspørges lige nu. For mange boliger uden job giver arbejdsløshed, og for meget industri uden indbyggere finder ingen arbejdskraft.
Men balance er ikke det samme som fart, for vækst opstår af et overskud. Er alle regnskaber præcist dækket, vokser dine bygninger kun med godt en tredjedel af den mulige fart. Vil du vokse hurtigt, så udlæg butikker og industri lidt på forskud. Det er ledige job og ledige butikker, der får boligerne til at buldre frem.
Læs mere: Bolig, erhverv, industri: hold balancen
Hvorfor en bygning vokser, og hvad der bremser den
Hver tilsluttet bygning samler vækst og stiger niveau for niveau. For hvert niveau bor eller arbejder der flere mennesker, og den betaler mere i skat. En bolig på niveau 20 er ikke længere et lille hus, men et boligtårn.
Fire bremser afgør hastigheden. Den første er efterspørgslen i dens branche. Uden job vokser boliger langsomt, og uden kunder går erhvervet i stå. Den anden er luften, for færre vil bo et røgfyldt sted. Den tredje er pendlervejen: skal man meget langt på arbejde, mister kvarteret sin tiltrækning. Den fjerde er køerne.
Køen er den mest hårdnakkede. Står en boligs vej helt i kø, fryser dens niveau, uanset hvor godt alt andet ser ud. Der bliver dog ikke taget noget fra dig, for kø sætter kun et loft og nedgraderer aldrig. Kun smog kan få en bygning til at skrumpe. Bygningspanelet nævner bremsen ved navn. Tryk på et hus, så får du at vide, om det er efterspørgsel, luft, pendlervej eller kø.
Der er også et loft. Bygningspanelet skriver det lige efter niveauet, for eksempel »niveau 12/23«. I en nygrundlagt by ligger det på 23. Ved 18.000 indbyggere bliver din by en »Metropol«, og loftet stiger til 33, ved 80.000 en »Verdensby«, og det når 40. Det er det højeste indbyggertal, du nogensinde har nået, der tæller, så et opnået trin mister du aldrig igen.
De øverste etager skal fortjenes med god planlægning. Fra niveau 20 stiger en bolig kun videre, hvis pendlervejen forbliver kort. Det er omkring ti felter almindelig vej, hvor en hovedvej kun tæller halvt og et stykke motorvej slet ikke. Fra niveau 30 kræver den desuden en smuk beliggenhed med parker, vand eller et vartegn i nærheden, og så vokser den kun halvt så hurtigt. Står et kvarter fast på niveau 20 trods milepælen, er pendlervejen næsten altid for lang.
Læs mere: Fra 10.000 til 100.000 indbyggere
Penge, skat & byggegrund
Dine indtægter kommer fra skat. Kun tilsluttede bygninger betaler, og de betaler kun fuldt ud, når deres behov er dækket. 📈-tegnet i kortet »Penge« viser denne skatte-effektivitet.
Med pengene køber du ny byggegrund og betaler for veje og parker, senere også hovedveje, motorvej, bane og vartegn. At udlægge en zone er derimod gratis. Bolig, erhverv og industri tegner du uden omkostninger, og bygningerne opstår af sig selv. Der købes altid en hel parcel på 3×3 felter. Du kan kun købe en, der grænser op til dit land, allerede bærer dit eget spor, ligger inden for synsvidde af Neuschwanstein Slot eller hører til en naboby, som dit land eller dit spor rører. Tryk i markørtilstand på et areal markeret med ＋. Hver ny parcel koster mærkbart mere end den forrige, og i en stor by stiger prisen desuden med byens skattegrundlag.
Under saldoen står nettoindtægten pr. sekund: skat minus vedligehold minus socialhjælp, plus turisterne fra en gammel bydel – og det hele ganget med din opgavebonus. Du betaler vedligehold for hver skattebetalende bygning, og det stiger med niveauet. Socialhjælp betaler du for hver arbejdsløs. Villaer, hoteller og miner betaler flere gange så meget i skat, men i store byer bærer de også halvdelen af det tillæg i vedligeholdet. Du kan ikke gå fallit, for nettoet falder aldrig under nul. Men når vedligehold og socialhjælp æder næsten hele skatten, er der intet tilbage at vokse med.
Og når du lukker ned? Din by vokser ikke uden dig, men kassen kører videre med måde. Har du været væk i mindst ti minutter, får du dit netto for den tid godskrevet ved tilbagekomsten. Det rundes ned i fem-minutters-trin og har et loft på en time.
En gang imellem driver en luftballon over byen om dagen. Tryk på den, så får du en hel times nettoindtægt på én gang.
En god rytme: bring først ét kvarter i balance, opkræv skat, og udvikl så den næste byggegrund med overskuddet.
Læs mere: Flere penge: øg indtægterne, hold styr på udgifterne
Beliggenhed: hvorfor nogle huse betaler mere
To lige store huse giver ikke lige meget i skat. Hver bygning får et beliggenhedstillæg fra sit nabolag, og det kan du bygge med vilje. Boliger værdsætter grønt og vand, erhverv den forbipasserende kundestrøm, industri nærheden til anden industri. Bygningspanelet viser tillægget i linjen »Beliggenhed«, højst +25 % skat. Fra +20 % tæller en bygning som topbeliggenhed, og flere opgaver tæller netop sådanne bygninger.
To særtilfælde gør det tydeligt. Står en bolig ved vandet i smukke omgivelser, bliver den til en villa, der betaler mange gange så meget som et almindeligt hus. Erhverv højt oppe i bjergene bliver til et hotel, der lever af skønheden omkring. Begge opstår af sig selv, når betingelserne er der.
Parker er det stærkeste værktøj, du har. De renser luften, hæver boligefterspørgslen og opgraderer enhver slags bygning omkring sig. Nogle få velplacerede grønne arealer er ofte mere værd end endnu en række boligblokke.
Omvendt trækker smog et områdes skønhed ned, og det gør en motorvej lige ved villakvarteret også. Det betaler sig at holde industri og fjerntrafik bevidst væk fra de smukke hjørner i stedet for at fordele alt jævnt.
Præcis på de samme bjergflader findes et tredje særtilfælde, og det er tveægget. Sætter du industri der i stedet for erhverv, opstår en mine. Den betaler mange gange så meget som en almindelig fabrik, uanset hvor smukt eller grimt der er omkring. Til gengæld ryger den mange gange kraftigere og over den dobbelte radius. Bjergenes stærkeste indtægtskilde er samtidig deres største smog-risiko.
Hvor smukt et kvarter er lige nu, viser 🌸 skønhedsvisningen i kortmenuen (🗺️), fra »pænt« over »smukt« til »drømmeplet«. Parker og vartegn i nærheden løfter den, smog og en motorvej ved siden af sænker den. Sådan finder du de steder, hvor villaer og hoteller overhovedet kan opstå.
Smog & parker
Smog kommer fra industrien. Jo højere niveau en fabrik har, desto tykkere luft. Miner højt oppe i bjergene ryger cirka tre gange så kraftigt og over den dobbelte radius. Trafikken i sig selv skaber slet ingen smog, for køer bremser din by på en anden måde.
Smog-visningen viser luftforureningen pr. felt: gul let, orange mærkbar, violet kraftig. Smog er mere end en farve. Den sænker det loft, en bolig overhovedet kan nå der, og jo kraftigere farven er, desto flere niveauer mangler. Ligger en bolig allerede over den grænse, flytter beboere ud, og den skrumper. I det orange felt bliver det hårdt, for en bolig, der sidder fast ved det loft, betaler slet ingen skat.
🌳 Parker er modgiften. En park renser luften inden for fire felter, lige så langt som røgen fra en almindelig fabrik når. Et enkelt parkfelt fjerner omtrent lige så meget smog, som et fabriksfelt på niveau 4 laver. Parker løfter også skønheden i kvarteret og dermed beliggenheden for alle bygninger i nærheden. Den bedste beskyttelse er stadig afstand.
Trafik & kø
Alle kortvisninger ligger bag 🗺️-knappen øverst til højre. Kun én er tændt ad gangen, og en lille forklaring gennemgår farverne. Trafikvisningen viser, hvor meget dine veje bruges: turkis fri, ravgul tæt, rød kø.
Køer bremser kun væksten, ikke dine indtægter. Fra 85 % belastning, allerede før det røde, vokser en bolig langsommere. Står dens pendlervej helt i kø, fryser niveauet. Den nedgraderes aldrig. Erhverv og industri mærker først køer fra niveau 20, målt på vejen ved deres dør. Høje bygninger giver mere trafik: over niveau 20 lægger hvert niveau lidt til. Det, der sænker en boligs skat, er pendlervejens længde, ikke belastningen.
Tre ting hjælper mod køer. Lav parallelle veje, der er lige så korte, for en bolig mellem to lige korte ruter deler sine pendlere. I kø skifter en del også til en friere rute, der højst er 8 felter længere, men en større omvej tager ingen. Læg boliger og arbejde tættere sammen, så vejene bliver kortere. Og opgrader de vigtigste akser til hovedveje, den stærkeste løftestang i slutspillet.
Fra 3.000 indbyggere arbejder ikke længere alle lige om hjørnet. En andel af pendlerne, der vokser med byen, søger ind til et af de store erhvervskvarterer, knap hver tiende ved 10.000 indbyggere og en god tredjedel fra 300.000. Disse fjernpendlere kører kun, hvor veje, motorvej og bane stadig har plads, og fylder aldrig en strækning over 85 %. De bremser altså aldrig et hus. Er der ikke plads, bliver de ved arbejdspladsen lige ved siden af. Deres vej tæller ikke med i pendlerafstanden. Bygningspanelet viser, hvor mange beboere i et hus der pendler ind til centrum.
Hvad et enkelt kvarter hænger på, viser kortet selv. Tryk på en beboelsesbygning, og spillet tegner beboernes faktiske vej til arbejde, strækning for strækning i samme farver som trafikvisningen. Så ser du ikke kun, at det driller, men også hvor. Går vejen i stå, nævner bygningspanelet flaskehalsen, og »📍 Vis« springer derhen. Kø-opgaverne på opgavetavlen har samme knap. Den tænder trafikvisningen og fører dig til byens største flaskehals.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Motorveje og tilslutningsanlæg
Fra kapitel 8 eller 15.000 indbyggere låses motorvejen op. Ét træk med motorvejsværktøjet bygger begge køreretninger på én gang. På strækningen tæller afstanden ikke med i pendlerturen. Fjerne kvarterer rykker i praksis helt ind til jobkernen, og den gennemkørende trafik forlader dine boligveje af sig selv.
Motorvejen forsyner ingen bygninger og kobler sig kun til vejnettet via tilslutningsanlæg. Vil du sætte et, trykker du på tracéet, og der skal ligge en hovedvej lige ved siden af, ved siden af og ikke under. Hvor tracéet krydser en vej på en overføring, kan der ikke ligge et tilslutningsanlæg på det felt. Planlæg dine adgange, for med for få ramper opstår køen ved rampen. Et tilslutningsanlæg giver i øvrigt dobbelt. Hver fabrik inden for fire felter fra en rampe leverer 15 % flere varer. Tracéet krydser vand på en dobbeltbro. At bo lige ved siden af er en anelse mindre rart på grund af støjen.
Intet af det er billigt, for motorvejen er en stor investering. Et felt koster 20.000 💰 pr. køreretning. Fordi ét træk bygger begge, bliver det 40.000 💰 pr. felt af tracéet, og mere som overføring eller over vand. Et tilslutningsanlæg koster 60.000 💰 pr. køreretning og bygges altid parvis, altså for 120.000 💰. Rækker pengene ikke til hele trækket, bygger spillet tracéet fra startpunktet, så langt de rækker, og fortæller dig, hvad resten ville koste.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Banen: spor og stationer
Fra kapitel 9 eller 20.000 indbyggere finder du to værktøjer mere i vejmenuen, spor og station. Et spor trækker du som en vej, og ét felt bærer begge skinner. Banen kører hævet på en viadukt. Spor må forgrene sig, krydse og føre over veje, motorvejen og vand. Bilerne kører under, og der findes ingen jernbaneoverskæringer. Kun tilslutningsanlæg, overføringer og motorvejsbroer kan ikke krydses.
Stationen sættes på et spor og kræver en vej lige ved siden af. Den er det eneste sted, man kommer fra vej til skinne, og uden den er din strækning bare landskab. Der skal mindst to stationer til, før nogen kører med, og ved en naboby tæller dens perron som den anden.
En station fylder to sporfelter, det, du trykker på, og det næste på strækningen. Forhåndsvisningen viser dig begge, før du trykker, og den tager ikke noget af din byggegrund. Vejen må ligge ved hvilket som helst af de to felter. På en bro går det ikke, og heller ikke hvor kun ét sporfelt er ledigt. Træk så strækningen et felt videre.
Du skal hverken planlægge linjer, lave køreplaner eller købe tog. Så snart to stationer er forbundet, tager dine pendlere toget af sig selv, overalt hvor det er kortere end vejen. Spillet finder ruten, du bygger kun sporet.
Der kører straks tog, så mange og så lange, som der er passagerer, ud på det ene spor og tilbage på det andet. Vejene bliver tommere, for den, der tager toget, sidder i toget og ikke længere i bilen. Kører ingen med, kører der heller ikke noget tog.
Byggeprisen følger jorden, ikke byens størrelse. Allerede over åbent land er en strækning en stor investering (fra 40.000 💰 pr. felt, en station 400.000 💰). Tværs gennem et tæt kvarter koster den samme længde mange gange så meget, så linjeføringen bør overvejes. Driften koster derimod udelukkende pr. passager. En strækning, ingen kører med på, koster ingenting i drift, og kun godt fyldte tog kan mærkes. Risikoen ved en overflødig strækning er altså byggeprisen, som er brugt, uanset om nogen kører med.
Banen betaler sig over afstand. Ligger boliger og arbejde allerede tæt, slår den korte vej ethvert skift, og strækningen giver intet. Dens styrke viser sig, når to dele af byen ligger langt fra hinanden, eller når en lang omvej ligger imellem.
Læs mere: Fra 10.000 til 100.000 indbyggere
Bymidten: gågade, parkeringshus og ensrettet vej
Når der bliver trangt midt i din by, hjælper tre værktøjer, der ikke bygger bredere, men skaber orden i trafikken. En ensrettet vej låses op sammen med hovedvejen, fra kapitel 5 eller 3.500 indbyggere. Gågade og parkeringshus følger fra kapitel 6 eller 6.000 indbyggere. Alle tre ligger i vejmenuen, i den midterste kolonne.
En ensrettet vej trækker du i kørselsretningen hen over en lige vej. Et tryk på et ensrettet stykke skifter det videre helt hen til næste kryds: den ene retning, den anden, begge igen. Den går kun på lige byveje, altså ikke på kryds, sving eller broer og ikke på motorvejen. Et felt koster en tiendedel af, hvad det koster at udbygge det til hovedvej.
Med ensrettede veje regner spillet ud- og hjemturen hver for sig. Om morgenen kører man til arbejde ad den ene vej, om aftenen hjem ad den anden, og hver vej bærer halvdelen af turene. En ensrettet vej bærer kun sin egen retning, men med hele vejbanen. Derfor virker den kun parvis, ud ad den ene gade og tilbage ad en parallelgade. Skal et hus køre en omvej for det, forlænger omvejen dets pendlervej. Modsat retning hører altså til lige ved siden af.
Kommer huse efter en ændring kun igennem i én retning, advarer spillet med »Ingen vej tilbage« og fortæller, hvor mange det er. Bygningspanelet siger det også. Vend så en ensrettet vej, eller lad en vej stå åben i den anden retning. Bliver et ensrettet felt senere til et kryds, et sving eller en blind vej, ophæver spillet retningen der og siger det til dig.
Gågaden trækker du hen over en vej, som så bliver til gågade, eller hen over fri jord. Her kører ingen biler. Butikker ved gågaden får forbipasserende kunder og dermed en bedre beliggenhed, boliger en stille gade. Et felt koster lige så meget som at udbygge et felt til hovedvej, og på fri jord kommer vejprisen oven i.
En bygning ved gågaden er forbundet, hvis den har højst 4 felter til fods til en vej eller et parkeringshus. Længere inde i en stor gågade er der for langt at gå. Der vokser intet, og en udlagt zone bliver også stående tom, medmindre en kørende metrostation står ved gågaden. Den er selv en indgang: Den, der bor eller arbejder højst 4 felter fra den, er forbundet og kommer med metroen. Fordi ingen bil kører gennem gågaden, ender vejnettet også ved den. Ligger den på tværs af din eneste forbindelse, har du bagefter to adskilte net.
Parkeringshuset sættes på et frit felt ved en vej. Midt i gågaden går det ikke, for dertil kommer ingen bil. Sæt det i kanten af gågaden, så er det samtidig dens indgang. Kunder og pendlere til butikker og virksomheder inden for 5 felter (i samme vejnet) parkerer der og går resten. Parkeringshuset er et ekstra mål, ikke en pligt: Den, der kommer tættere på ad butikkens egen vej, holder stadig der. Det koster lige så meget som seks felter udbygning til hovedvej plus løbende vedligehold.
Vigtigt for placeringen: Et parkeringshus aflaster vejene bag sig, ikke sin tilkørsel, for der mødes alle, der parkerer i det. Selve indkørslen bærer derfor lige så meget som en hovedvej, men vejene derhen gør ikke. Sæt parkeringshuset ved en hovedvej, så holder vejen derhen også.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Metro og Park & Ride
Sammen med banen, fra kapitel 9 eller 20.000 indbyggere, kommer tre værktøjer mere i vejmenuen: metrotunnel, metrostation og Park & Ride. Alle tre tager pendlere væk fra vejen, metroen under den tætte by og Park & Ride allerede før byen.
Metrotunnelen trækker du fra metrostation til metrostation, og den ligger under alt. Huse, veje, spor og vand bliver stående, og intet rives ned. Den går kun under din egen jord og koster det samme overalt, 60.000 💰 pr. felt. Over åbent land er det mere end et spor; midt gennem et tæt kvarter, hvor hvert sporfelt bliver dyrere, er tunnelen den billigere strækning. Trækker du helt hen over en eksisterende tunnel, fylder du den til igen.
Metrostationen koster 300.000 💰 og kommer ved en vej eller en gågade. Der er dens indgang, og ved en gågade må den også stå langt inde. Den kører først, når en tunnel forbinder den med en anden metrostation. Linjer og køreplaner findes ikke, dine pendlere tager selv metroen, hvor den gør deres vej kortere. Turen i tunnelen tæller ikke med i pendlerafstanden, og hvert skift tæller som et felt. De sidste 6 felter til stationen går de til fods, og den, der bor længere væk, kører derhen i bil. En tunnel bærer 12.000 passagerer pr. felt, tredive gange så meget som en vej.
Omkring en metrostation i drift, inden for 6 felter, vokser ethvert boligtårn fra niveau 30 i fuldt tempo i stedet for kun halvt så hurtigt. Betingelserne for at stige er de samme, en kort pendlervej og en smuk beliggenhed, men den korte vej har metroen ofte med sig.
Driften koster pr. passager ligesom banen. Og ligesom banen betaler metroen sig over afstand. Ligger arbejdet rundt om tættere end enhver tur, forbliver en station tom, og trykker du på den, siger bygningspanelet dig præcis det. Dens plads er der, hvor der er langt til arbejde, eller vejene er fulde.
Park & Ride er en parkeringsplads ved en vej, højst to felter fra en station eller metrostation. Bilister stiller bilen der og kører videre med toget, men kun dem, der så kører mindre i bil. Den, for hvem vejen over parkeringspladsen er kortere, parkerer alligevel, og den, der har mere end 10 felter til arbejde, accepterer endda op til 5 felters omvej. Den, der allerede går til toget, bliver ved med det, og pendlervejen bliver aldrig længere.
En Park & Ride har 300 pladser. Er de optaget, får dem de, der sparer mest bilkørsel, og dens bygningspanel siger »Fuld«. En anden Park & Ride fanger flere. For at nogen overhovedet parkerer, skal der køre et tog derfra til arbejdspladser. Den koster lige så meget som fire felter udbygning til hovedvej plus vedligehold, og for dens passagerer betaler du som altid banens drift.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Nabobyer: opdag, forbind, overtag
I tågen rundt om dit land ligger nabobyer, én kun et par parceller fra din start og de øvrige langt ude. En naboby bliver først synlig, når du afdækker kortet hen til den. Det gør du med parceller, du køber i dens retning, med et spor, der afdækker en stribe land, mens du lægger det, eller fra Neuschwanstein Slot, hvorfra man ser langt ud over landet. Så melder spillet »🧭 Opdaget«, byens navn står over den, og en stiplet linje viser, hvor langt dens land rækker.
Fra den er fundet, vokser den, mens du spiller – efter en pause indhenter den højst en time, ligesom din kasse. Alene klarer den omkring ét trin hver halve time. Forbundet vokser den dobbelt så hurtigt, og tre gange så hurtigt, så snart dens folk kommer til dig. Der er ingen øvre grænse. For hvert par trin køber den en parcel mere og bebygger den, aldrig lige ved siden af din jord, og med tiden vokser dens huse i højden.
Tryk på den. Dens kort fortæller, hvor mange folk der bor i dens huse, og hvad den giver, arbejdskræfter til dine virksomheder eller kunder til dine butikker. Det siger også, hvad den ville bringe dig i dag, eller hvorfor ingen kommer lige nu. Arbejdskræfter sender den kun, når din by har flere arbejdspladser, end den selv kan besætte, og kunder kun, når dine butikker kan betjene mere, end din by har brug for. Oveni hjælper den altid lidt dér, hvor du mangler noget. Mere end en fjerdedel af det, din by selv har, kommer ikke – kun Frihedsgudinden hæver den grænse lidt for arbejdskræfter. En naboby supplerer din økonomi, den erstatter den ikke.
Den er forbundet, så snart en af dine veje rører dens indkørsel, en af dens gyder eller dens perron, og nettet bagved har arbejde. Hvor en vej kan slutte til, markerer vejværktøjet for dig, så snart du har det i hånden: violet, hvor det går nu, grønt, hvor din vej allerede ligger, gyldent, hvor du først skal købe mere jord. Til de fjerne byer fører banen. Et spor må også gå over jord, der ikke er din, så længe det slutter sig til et eksisterende spor. Sporværktøjet markerer, hvor det tilsluttes ved dens perron. Før det helt derhen, og sæt en station på den strækning i din by. Passagerer fra nabobyer koster dig kun halvdelen af banens drift.
For penge kan du støtte en naboby. Et torv får den til at vokse hurtigere. »Udbyg hovedgaden« giver hvert hus og hver butik ved dens hovedgade en etage mere, også ud over den højde, hvor byen ellers stopper. Byen sender dig så også op til halvanden gang så mange folk. Et nyt boligområde giver den straks jord med huse og to trin mere. Torv og udbygget hovedgade fås én gang hver, nye boligområder så tit du vil, og hvert ekstra bliver dyrere.
Alternativet er at overtage den. Så snart din jord eller dit spor et eller andet sted grænser op til byen, kan du købe hvilken som helst af dens parceller, i den rækkefølge du vil og til den normale parcelpris: tryk på den, derefter »Overtag parcel«. ＋ 🏘️ med sit tal viser, hvor mange huse der står på en parcel. Dens huse og gyder bliver stående og bliver dine. De betaler dig skat, men koster vedligehold ligesom dine egne, og udbyggede huse tager deres ekstra etage og dens beboere med. Til gengæld skrumper byen, og med den dens gave. Kun bykernen kan du aldrig få. Når alt andet er dit, bliver den stående som gammel bydel midt i din by og trækker turister til, som varigt giver dig penge, og jo større byen var ved overtagelsen, desto mere. Hvad det ville give i dag, og hvor mange parceller der stadig mangler, står på forhånd på dens kort.
Fem opgaver drejer sig om nabobyerne, i kapitel 4, 6, 9, 11 og 12: forbind den første, bliv større end hver af dem, forbind endnu en, overtag en helt, nå dem alle. Forbundet eller overtaget tæller begge, og uopdagede byer tæller med. Sidder du fast, viser opgavetavlen dig en pil nogenlunde i den rigtige retning.
Læs mere: Nabobyer: find, forbind, overtag
Opgaver & vartegn
Opgaver giver din by mål. De kommer i sæt på tre, og de næste tre dukker først op, når alle tre er løst. Hver opgave betaler straks penge, som vokser med byens indtægter op til det dobbelte af grundbeløbet. Hvert fuldt sæt på tre giver desuden varigt +3 % overskud – af det, der er tilbage efter vedligehold og socialhjælp. Bonusserne bygger på hinanden som renters rente. Efter 10 sæt er du på +34 %, og efter 16 er maksimum på +60 % nået. Flere sæt giver nye kapitler og oplåsninger, men ikke mere bonus.
Vartegn er det store slutspilsmål: ti verdensberømte bygningsværker fra Eiffeltårnet til Operahuset i Sydney. Værktøjet (🏛️, i den grønne gruppe ved siden af parken) låses op fra kapitel 10 eller 25.000 indbyggere og åbner et galleri, hvor du først vælger og derefter placerer. Hvert vartegn forskønner omgivelserne og har sin egen virkning. Eiffeltårnet lader boligtårne i nærheden vokse uden tårnforhindringer, Big Ben lader vejene omkring bære 30 % mere trafik, Taj Mahal får parkerne omkring til at rense luften dobbelt så meget, og Pisa holder butikkerne omkring fulde af kunder. Galleriet nævner hver virkning og hver grundplan før købet. Et bygget vartegn kan du udbygge to gange, for en større radius eller en stærkere virkning.
Grundplanerne går fra ét felt til Den lille havfrue til 5×5 til pyramiderne. Alle felter skal være frie, flade og allerede dine, og en vejforbindelse er ikke nødvendig. Den lille havfrue, Frihedsgudinden og Operahuset i Sydney skal desuden have en hel side ud til vand, som allerede er dit. Det første vartegn koster fra 50 mio., mere i store byer, og hvert næste 70 % mere end det forrige. Overvej placeringen grundigt, for nedrivning refunderer intet.
Derefter venter byprestige. Dens afsnit dukker op nederst på opgavetavlen, så snart du har 20 % af prisen for den næste rang i kassen, eller en opgave beder om det. Rang 1 koster 150 mio., hver ny rang 60 % mere, og ligesom ved vartegn stiger prisen desuden i store byer. Prestige giver hverken indtægt eller bonus, det er ren anseelse. Din rang vises øverst til højre som ★ med tallet og som et gyldent segl på dit postkort. De to opgaver i kapitel 15, »Arv«, kræver rang 2 og rang 5.
Læs mere: Vartegn: hvilket, hvornår og hvor
Storprojekter: stadionet
Når din by har klaret kapitel 13, kommer storprojekterne. Du finder dem i galleriet med vartegn (🏛️) under fanen »🏗️ Storprojekter«, først stadionet. Byggegrunden kræver 5×5 frie, flade felter på din jord. Det koster intet at afmærke den, og du kan til enhver tid flytte den gratis, med alt det, der allerede står. Et storprojekt kan ikke rives ned.
Det bygges i fire etaper: Grundsten, Råhus, Tag og lysanlæg, Åbningskamp. En etape står, så snart du betaler den, men først skal din by godkende den. Grundstenen kræver en hovedvej i hele længden på to sider af byggegrunden, råhuset en forplads på 8 sammenhængende felter gågade og en station eller metrostation højst 6 felter væk. Til tag og lysanlæg skal halvdelen af tilskuerne til en hjemmekamp nå frem uden kø. Åbningskampen kræver 150.000 indbyggere, 70 % uden kø og 50 % med tog, metro eller P+R.
Prisen går fra 25 mio. for grundstenen til 500 mio. for åbningskampen, mere i store byer. Med godkendelsen ligger den fast. Selve godkendelsen består, også hvis din by ændrer sig bagefter; kun en flytning giver en ny kontrol. Nye godkendelser kommer, så længe din by har mindst 95 % af sit højeste indbyggertal.
Til en hjemmekamp tager 5 % af dine indbyggere på stadion. Før åbningen regner projektkortet ud, hvor mange der i dag ville nå frem uden kø, og hvor mange der ville tage tog, metro eller P+R. »🔎 Se hjemmekampen« viser i trafikvisningen, hvor tilskuerne kører, og hvor de sidder fast, og 📍 springer til flaskehalsen. Efter åbningen er der hjemmekamp hver syvende dag: Om aftenen kører biler fra hele byen til stadion, lysanlægget tændes, og kortet husker din bedste hjemmekamp.
Storprojekter: messen
Det andet storprojekt under fanen »🏗️ Storprojekter« er messen. Byggegrunden kræver 4×5 felter. I modsætning til stadionet kommer gæsterne udefra: På messedagen rejser de ind fra alle de nabobyer, du har opdaget, også fra gamle bydele – i alt lige så mange som 2 % af dine indbyggere. Større byer sender flere gæster, og en by uden vej til messen tæller alligevel med: Dens gæster når bare ikke frem.
De fire etaper hedder Grundsten, Råhus, Haller og kongrestårn, Åbning. Grundstenen kræver en messestation, altså en station højst 6 felter fra byggegrunden. En metrostation tæller ikke her. Til råhuset skal 50 % af gæsterne på messedagen køre med tog helt hen til messen, på spor fra nabobyernes stationer hele vejen til messestationen. Haller og kongrestårn kræver et messekvarter: 15 butikker på niveau 12 eller højere ved en gågade, der grænser op til byggegrunden, højst 12 felter væk. Åbningen kræver 125.000 indbyggere og en messedag, hvor 85 % af gæsterne når frem uden kø.
Prisen går fra 25 mio. for grundstenen til 375 mio. for åbningen, mere i store byer. Godkendelse, fast pris og flytning fungerer som ved stadionet. Projektkortet regner hele tiden ud, hvordan en messedag ville gå i dag, med en linje pr. by: hvor mange gæster den sender, om de kommer med tog eller bil, og om de når frem uden kø. 📍 springer til byen eller flaskehalsen, og »🔎 Se messedagen« viser deres veje i trafikvisningen.
Der er messedag hver syvende dag, fra kl. 9 til 18. Efter åbningen vajer flag foran hallerne, bannere hænger på indgangen og tårnet, og turistbusser kommer med besøgende. Kortet husker din bedste messedag, og fra 95 % uden kø er den fuldt booket.
Læs mere: Nabobyer: find, forbind, overtag
Storprojekter: verdensudstillingen
Når dit stadion er åbnet, venter det tredje storprojekt under fanen »🏗️ Storprojekter«: verdensudstillingen. Byggegrunden kræver 5×5 felter. Den trækker de største menneskemængder: På expo-dagen kommer lige så mange besøgende som 8 % af dine indbyggere, halvdelen fra dine boligkvarterer og den anden halvdel fra de nabobyer, du har opdaget. Bagefter tager halvdelen af de besøgende videre på udflugt til den gamle bydel. Målet er din største gamle bydel, eller uden en sådan den største naboby med vej eller spor til din by.
De fire etaper hedder Grundsten, Råhus, Pavilloner og udsigtstårn, Åbning. Grundstenen kræver et grønt bælte: 16 parkfelter højst 3 felter fra byggegrunden. Til råhuset skal 80 % af udflugten til den gamle bydel på expo-dagen foregå uden kø. Ad vejen klarer næsten ingen by det; det kræver en besøgslinje, altså en metrolinje eller et spor fra verdensudstillingen til den gamle bydel. Pavilloner og udsigtstårn kræver en promenade på 12 sammenhængende felter gågade ved kernen af den gamle bydel. Åbningen kræver 200.000 indbyggere og en expo-dag, hvor 85 % af alle ture foregår uden kø, ankomst og udflugt tilsammen.
Prisen går fra 40 mio. for grundstenen til 700 mio. for åbningen, mere i store byer. Godkendelse, fast pris og flytning fungerer som ved stadionet. Projektkortet regner hele tiden ud, hvordan en expo-dag ville gå i dag, med ankomst og udflugt hver for sig. 📍 springer til flaskehalsen eller til den gamle bydel, og »🔎 Se expo-dagen« viser begge strømme i trafikvisningen: hvor de besøgende kører, og hvor de sidder fast.
Der er expo-dag hver syvende dag, fra kl. 10 til 20. Efter åbningen stiger der samme aften fyrværkeri op over udsigtstårnet. Kortet husker din bedste expo-dag, og fra 95 % af alle ture uden kø er den en verdenssucces. Når du vil, kan du med »🌳 Gør til Expo-parken« lave udstillingen om til en park: Pavillonerne bliver til haver, tårnet og pariserhjulet bliver stående, og expo-dagen holder pause. »🎡 Åbn udstillingen igen« henter den gratis tilbage, og rekord og titel bliver.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Storprojekter: rumfartscentret
Når to storprojekter er åbnet, kan du under fanen »🏗️ Storprojekter« afmærke det fjerde: rumfartscentret. Byggegrunden kræver 5×5 felter. Det er det første storprojekt, der ikke hører hjemme midt i byen, for raketter sendes ikke op ved siden af soveværelser. På opsendelsesdagen kommer lige så mange tilskuere som 8 % af dine indbyggere, halvdelen fra dine boligkvarterer og den anden halvdel fra de nabobyer, du har opdaget. Ved opsendelsesområdet bor ingen, så ingen går derhen: Alle rejser til.
De fire etaper hedder Opsendelsesområde, Samlehal, Opsendelsestårn, Første opsendelse. Opsendelsesområdet kræver 175.000 indbyggere, en sikkerhedszone uden boliger inden for 6 felter fra byggegrunden og et sidespor: en station højst 6 felter fra byggegrunden, forbundet med spor til stationen i en naboby. Sikkerhedszonen koster mindst i kanten af erhvervs- og industriområder eller uden for byen. Samlehallen kræver 5 vartegn og byens karakterblad: 92 % af husstandene uden kø og 84 % af boligerne i ren luft, begge dele på én gang. Til opsendelsestårnet skal stadionet, messen og verdensudstillingen være åbnet, og ved generalprøven skal 40 % af tilskuerne nå frem uden kø. Den første opsendelse kræver 250.000 indbyggere, alle 10 vartegn og en opsendelsesdag, hvor 85 % af tilskuerne når frem uden kø.
Prisen går fra 50 mio. for opsendelsesområdet til 1.000 mio. for den første opsendelse, mere i store byer. Godkendelse, fast pris og flytning fungerer som ved stadionet. Projektkortet regner hele tiden ud, hvordan en opsendelsesdag ville gå i dag, og »🔎 Se opsendelsesdagen« viser i trafikvisningen, hvor tilskuerne kører, og hvor de sidder fast. 📍 springer til flaskehalsen eller til en bolig i sikkerhedszonen.
Der er opsendelsesdag hver syvende dag. Når rumfartscentret er åbnet, står raketten på rampen, og kortet viser »🚀 Første opsendelse«: Den første opsendelse sætter du selv i gang, en nedtælling løber fra 10 til 0, og raketten letter. Derefter sendes en raket op kl. 12 på hver opsendelsesdag, hvis du kigger med lige da, og »🚀 Send op« sender en op, når du vil, så længe der står en raket på rampen. Efter en opsendelse er rampen tom til kl. 6 om morgenen. Har din by nået en ny prestigerang, flyver den næste opsendelse som en mission med din bys navn og rangens nummer.
Kortet husker din bedste opsendelsesdag, og fra 95 % af tilskuerne uden kø er den en perfekt opsendelse. Efter den første opsendelse fortæller et kort historien om din by fra grundlæggelsen til i dag: spildage, indbyggere, åbningsdagen for hvert storprojekt, vartegn og prestigerang. »📜 Vores historie« på kortet henter den frem igen, når du vil.
Storprojekter: lufthavnen
Når din messe er åbnet, kan du afmærke lufthavnen under fanen »🏗️ Storprojekter«. Terminalen kræver 5×5 frie, flade felter. På syd- eller østsiden kommer en strimmel af rullevej og landingsbane, 16 felter lang og 3 bred, som ligesom en vej også må ligge på en blid skråning. Mens du afmærker, drejer du banen med ↻ eller tasten R.
Rundt om banen ligger støjzonen: 2 felter på hver side og 8 felter ud over hver ende. Under indflyvningszonen bør ingen bo. Fra første etape vokser boliger der ikke længere, men intet bliver nedgraderet eller revet ned, og du mister ingen skat. Erhverv, industri og parker må gerne ligge i støjzonen.
De fire etaper hedder Landingsbane, Terminalbygning, Kontroltårn, Første flyvning. Landingsbanen kræver 175.000 indbyggere og ingen bolig i støjzonen. Til terminalen skal 80 % af de ankommende på rejsedagen nå ind i byen uden kø: forretningsrejsende tager til messen, turister til den gamle bydel. Ad vejen klarer næsten ingen by det, det kræver en metrolinje eller et spor fra terminalen. Kontroltårnet kræver et lufthavnskvarter med 16 felter erhverv i støjzonen. Den første flyvning kræver 250.000 indbyggere og en rejsedag, hvor 85 % af alle ture kommer frem uden kø.
Der er rejsedag hver dag. Lige så mange passagerer som 8 % af dine indbyggere flyver ud, halvdelen fra dine boligkvarterer og den anden halvdel fra nabobyerne. For hver fire, der flyver ud, lander en forretningsrejsende og en turist. Prisen går fra 50 mio. for banen til 1.000 mio. for den første flyvning, mere i store byer. Godkendelse, fast pris og flytning fungerer som ved stadionet, og »🔎 Se rejsedagen« viser i trafikvisningen, hvor passagererne kører, og hvor de sidder fast.
Efter åbningen letter og lander fly mellem kl. 6 og 22, hvis du kigger med. Om natten er der ro. Kortet husker din bedste rejsedag, og fra 95 % af alle ture uden kø er den til tiden.
Læs mere: Undgå kø: vejnet, der flyder
Når det går i stå: de hyppigste årsager
Bygget forkert? Det er nedrivningsværktøjet (🔨) til. Det ligger i værktøjslinjen fra starten og koster ingenting. Med det rydder du veje, udlæg og hele bygninger væk igen. Der findes ingen fortryd, så det byggede bliver, indtil du river det ned. Ligger der bygninger i det rektangel, du trækker, spørger spillet først.
Vokser der ingenting? Tjek først forbindelsen. En bygning tæller kun som tilsluttet, hvis en vej ligger langs en af dens kanter, og hjørnekontakt er ikke nok. Uden forbindelse vokser intet, og der kommer ingen skat.
Stadig ingenting? Så er det som regel to adskilte vejnet. Arbejdskraft, kunder og varer flyder kun inden for ét net. To kvarterer, der ikke rører hinanden, hjælper slet ikke hinanden, heller ikke side om side. I trafikvisningen ses adskilte net på deres egen kontur.
Mange indbyggere, men ingen indtægt? Se på de arbejdsløse. Hver arbejdsløs koster dig løbende socialhjælp, og en ren soveby betaler sig bogstaveligt talt ikke. Udlæg erhverv og industri, til tallet falder.
Nettoindtægten skrumper næsten til nul, selvom byen vokser? Det er vedligeholdet. Hver bygning koster løbende, og prisen stiger med niveauet. Vækst alene hjælper ikke. Den skal passe til efterspørgslen, ellers betaler du vedligehold uden udbytte.
Et kvarter står fast på samme niveau? Tryk på et hus, så nævner bygningspanelet årsagen: som regel kø eller smog, fra niveau 20 ofte en for lang pendlervej, og ved loftet »venter på næste by-milepæl«. Mod kø hjælper en hovedvej (8× kapacitet) eller en parallel rute. Mod smog hjælper afstand til industrien og parker.
Kan en zone ikke placeres? Byggezoner kræver jævnt terræn. Det behøver ikke være dalen, men en flade uden højdeforskel. På skråningen melder spillet »For stejlt«, mens veje er mere tolerante og stadig tager ét trin. På en jævn flade længere oppe går det derimod fint, og netop dér opstår hoteller og miner.
Læs mere: Fra 10.000 til 100.000 indbyggere
Konto, cloud & sprog
Du kan spille med det samme uden konto. Dit spil gemmes på enheden og desuden i skyen med få minutters mellemrum. Den tilhørende bykode finder du i menuen under ☁️ Cloud-gemning. Med koden henter du din by på enhver enhed. Hold den for dig selv, for alle, der kender koden, kan indlæse din by. Uden konto opbevarer skyen din by i 24 måneder efter seneste gemning og sletter den derefter.
En gratis konto kræver kun navn og kodeord, ingen e-mail. Den binder byen til kontoen på tværs af enheder, og i skyen bliver den, indtil du sletter kontoen. Når du registrerer dig, får du en gendannelseskode, som kun vises én gang. Gem den godt, for kun med den kan et glemt kodeord nulstilles. I menuen kan du generere en ny kode og selv slette din konto når som helst.
Før hver nulstilling af byen og før en kort-kode indlæses, laver spillet automatisk en sikkerhedskopi på denne enhed. »Gendan forrige by« i menuen henter den tilbage og bytter de to, så din nuværende by beholdes som sikkerhedskopi. »Indlæs anden version« dukker op, når en anden version er lagt til side. Det sker, når du ikke valgte en version ved et spørgsmål, for eksempel med to åbne vinduer eller ved login, eller når du skifter enhed efter sidst at have spillet et andet sted. Også her bytter indlæsningen de to.
Kort-koden (🔗 i menuen) beskriver kun landskabet på dit kort og kan deles uden risiko. Den viser aldrig din by eller dine fremskridt. Indsæt en andens kort-kode for at grundlægge din by på ny på det samme kort, og også her laver spillet først en sikkerhedskopi. Med 📮 øverst til højre laver du et postkort af din by i formatet bred, kvadrat eller høj. Du kan dele det, gemme det som billede eller kopiere linket. Der deles tal, linket og kort-koden, aldrig din bykode.
Tildown fås på seks sprog: tysk, engelsk, fransk, italiensk, dansk og spansk. Spillet starter på din browsers sprog eller på sproget fra den hjemmeside, du kommer fra. I menuen kan du skifte det, når du er logget ind, og valget gemmes så på kontoen og gælder på alle enheder. Spørgsmål, fejl eller idéer sender du via »💌 Send feedback« i menuen.
Læs mere: Gemning, enheder og deling: sådan bevarer du din by